Webbureau København blev grundlagt med en vision om at hjælpe.. okay, stop en gang. Webbureau København blev valgt som navn, fordi det er godt for SEO — et næsten exact-match på et godt søgeord, og det siger vi ikke nej til. Vi er ligeglade med god branding. Alt handler om at få kunder fra Google, så der kan komme penge i kassen.
Hvem vi er
Vi er et lille, dyrt webbureau i København, der laver hjemmesider, SEO og annoncering for virksomheder, vi kan holde ud. Vi er ikke de billigste, vi er ikke de flinkeste, og vi er ikke dem, der ringer og hører, hvordan det går. Til gengæld leverer vi, og vi siger tingene, som de er.
Det, der gør os anderledes (på godt og ondt)
- Vi er dyre. Branchens dyreste, faktisk. Vi laver ikke hjemmesider for 5.000 kr., fordi de ikke virker.
- Vi vælger vores kunder. Ikke alle kunder er profitable eller til at holde ud. Derfor skal du ansøge om at blive kunde.
- Vi har elendig kundeservice — til de forkerte. Er du profitabel, får du 24/7. Er du besværlig, får du 2-3 dages svartid. Sådan er det.
- Vi siger tingene ligeud. Også når sandheden er, at du ikke har brug for det, du beder om. Det koster os salg og giver os respekt.
Hvorfor så flabet en tilgang? Fordi branchen er fyldt med bureauer, der lover alt, skjuler priser og smiler, mens de sender dig en regning, du ikke forstår. Vi gør det modsatte: høje priser, fuld gennemsigtighed, nul bullshit. Nogle bliver skræmt væk. De rigtige kunder synes, det er forfriskende. Og ja — det er også bare sjovere at drive bureau sådan.
Vores "vision" (okay, stop)
Vi tilbyder det bedste inden for webudvikling og digital markedsføring — til priser, der matcher. Vil du vide, hvad det koster at arbejde med os, så gemmer vi det ikke bag "kontakt for tilbud". Se hvad en hjemmeside koster, eller hele ydelseslisten.
Tør du bruge os?
Vi forstår godt, hvis du ikke tør. Men hvis din opgave er nem, og du virker til at være til at holde ud, så ansøg om at blive kunde. Vi vender tilbage — når vi har besluttet, at du er en, vi gider.